Genvejen til øget synlighed på Google

For de fleste virksomheder er synlighed på Google en vigtig faktor i bestræbelserne på at skaffe nye kunder. Den billigste synlighed kan du opnå ved at arbejde med søgeoptimering af dit website. Det handler kort fortalt om at gøre det attraktivt for Googles robotter, så dit website bliver vist, når en potentiel kunde søger efter dine produkter eller ydelser.

Det er meget nemmere sagt end gjort at komme til tops i Googles søgeresultater, men en helt åbenlys genvej handler om noget helt andet end søgeoptimering: Det handler om at oprette en profil på Google My Business.

Google My Business er et gratis virksomhedsregister

Helt grundlæggende er Google My Business et virksomhedsregister, som Google stiller gratis til rådighed for virksomheder og forretninger for at styre deres synlighed online på tværs af Googles forskellige platforme. Udgangspunktet er en profil af din virksomhed, som blandt andet kan indeholde:

  • Virksomhedens navn

  • Virksomhedens adresse

  • Kontaktoplysninger (telefon, mail og website)

  • Åbningstider

Sammen med en kort beskrivelse af din virksomhed, så bliver din virksomhedsprofil vist for brugerne på Google, når de søger. Og mange gange nøjes brugerne faktisk med de oplysninger, som de kan finde på din virksomhedsprofil. De klikker sig ikke nødvendigvis videre til dit website - og derfor er det en rigtig god ide at holde sin virksomhedsprofil opdateret.

Men der er flere fordele.

Udnyt mulighederne optimalt

Hvis man udelukkende kigger på synlighed på Google, så har din virksomhedsprofil en afgørende betydning for synligheden i lokale søgninger. Lokale søgninger er når potentielle kunder leder efter virksomheder som din i deres nærområde eller ved at indtaste en geografisk angivelse sammen med deres søgning: Eksempelvis “mekaniker Hjørring”.

Mine erfaringer viser tydeligt, at når du har en godkendt og aktiv virksomhedsprofil, så smitter det også positivt af på din generelle placering på Google. Det gælder faktisk også selvom din virksomhed ikke er afgrænset til lokale kunder.

Ud over at gøre din virksomhed mere synlig på Google, så kan du også med fordel udnytte nogle af de andre muligheder med din virksomhedsprofil på Google My Business:

  • Få gode anmeldelser - brugerne på Google har mulighed for at efterlade en anmeldelse af din virksomhed ved dels at give en vurdering med 1-5 stjerner og skrive en anmeldelse. Det giver dig mulighed for at fremstå troværdig og attraktiv, hvis du sørger for at tiltrække gode anmeldelser og besvare anmeldelserne - også de dårlige.

  • Spørgsmål og svar - brugerne har også mulighed for at stille spørgsmål til din virksomhed, som du kan besvare til glæde for andre brugere med lignende spørgsmål. Du kan også selv oprette typiske spørgsmål og svar på din virksomhedsprofil.

  • Opdateringer og tilbud - du har mulighed for at oprette nyheder, tilbud og vigtige begivenheder på din virksomhedsprofil, som både kan være med til at fange potentielle kunders opmærksomhed, men også holde dem informeret om din virksomhed.

  • Fotos og rundture - du har også mulighed for at oploade billeder af og fra din virksomhed, som giver potentielle kunder et visuelt indblik i, hvad din virksomhed tilbyder. Det er også muligt at lave visuelle rundture i dine lokaler, som også er med til at engagere potentielle kunder i din virksomhed.

Hvad skal du gøre?

Det første du skal gøre er at tjekke, om du allerede har en virksomhedsprofil på Google. Det er der stor sandsynlighed for, da Googles robotter ofte gør det helt automatisk med udgangspunkt i oplysningerne på dit website, fordi Google gerne vil have så mange virksomheder med som muligt: Det gør Google mere attraktiv at bruge som platform.

Du kan starte med at søge på dit firmanavn på Google - alternativt det produkt eller den service du tilbyder. Hvis der allerede findes en virksomhedsprofil for din virksomhed, så vises den typisk til højre på skærmen (med mindre du søger fra din smartphone). Det kunne se ud som vist herunder:

Som du kan se, så spørger Google dig, om du ejer denne virksomhed i et link på profilen. Og det er her du har mulighed for at tage ejerskab med din virksomhedsprofil. Det kræver naturligvis, at du kan bevise over for Google, at du rent faktisk ejer virksomheden. Det kan man gøre på flere måder:

  • Ved at lægge en bestemt kode ind på dit website, som Google kan aflæse og dermed se, at du har adgang til websitet.

  • Ved at oprette en tilsvarende kode på selve domænet, som igen viser Google at du ejer domænet

  • Ved at bestille et fysisk postkort, som leveres i din postkasse med en kode, som du skal bruge

Det kan være lidt omstændigt at tage ejerskab med din virksomhedsprofil på Google, da det også afhænger af, hvilken Google konto du anvender. Hvis du faktisk allerede har den registreret på én Google konto, så kan det være nok bare at skifte til den konto, når du gennemfører ovenstående.

En Google konto kan være tilknyttet en e-mail adresse hos Google (@gmail.com) eller en e-mail adresse på dit eget domæne (@ditdomæne.dk).

Hvis du slet ikke har en virksomhedsprofil på Google endnu, så opretter du den bare fra bunden. Start på linket herunder og log ind med din Google konto:

https://www.google.com/business/

Næste
Næste

Blog Post Title Two